Brand

Et gåtefullt drama Et av de vanskeligste av Ibsens dramaer å trenge inn i Gåtefullt Motsetningsfullt Store uenigheter om tolkningen Filosofisk Symbolrikt

Ibsens egne utsagn om Brand 1 «Mistydningen har aabenbart sin Rod i at Brand er Prest og at Problemet er lagt i det religiøse. Men begge disse Omstændigheder er ganske uvæsentlige.» (brev til Georg Brandes 26.6.1869)

Ibsens egne utsagn om Brand 2 «At Brand er prest er i grunden uvæsentlig; fordringen intet eller alt, gælder på alle punkter i livet, i kærligheden, i kunsten o.s.v.» (…) «Brand er mig selv i mine beste øyeblikke –» (brev til Peter Hansen 28.10.1870)

Sjanger og form «Dramatisk dikt» – som Peer Gynt. «Dikt»-betegnelsen er overleddet. Dette gir assosiasjoner i retning av poesi, fortettet innhold, mangetydig osv. Rim- og rytmebruken understreker det poetiske; og trekker dermed sjangeren vekk fra den umiddelbart gjenkjennelige samtiden Ibsen hadde inntil nå (med ett unntak) ikke skrevet dramaer med emne fra sin egen samtid.

Lesemåter og tolkninger 1 Realistisk lesemåte: I dag leser vi Brand etter at Ibsen også har gitt oss de 12 samtidsdramaene. Vi leser Brand med «realismens briller». Vår moderne lesemåte har lett for å se på dramaet som en etterligning av virkeligheten. («Mimesis»)

Lesemåter og tolkninger 2 Ikke-realistisk lesemåte En ikke-realistisk lesemåte innebærer at vi må se gjennom det ytre laget av gjenkjennelige trekk ved samfunn og menneskeliv. De dramatiske personene må muligens minst tolkes som karakterer, kanskje også som personifiseringer (se def. av begrepet i Helland/Wærp kpt. 4)

Lesemåter og tolkninger 3 Den etiske konflikten mellom det allmenne og det absolutte: Det som gjelder som menneskelivets allmenne vilkår og de etiske kravene overfor disse vilkårene vs. Kravet om å være absolutt og total En slik lesning går i retning av en ikke-romantisk lesemåte, men verkets norm blir likevel den samme.

Lesemåter og tolkninger 4 En «kallstragedie»?: = heltens nødvendige undergang på sine beste egenskaper Allegorisk tolkning: det dreier seg om dikterkallet og den tragiske konflikten dikteren står i til sitt folk sml. med antikkens heltetragedier: en beundringsverdig helt, men med et urovekkende og ødeleggende nærvær (Trond Berg Eriksen og Brian Johnston)

Lesemåter og tolkninger 5 En nasjonal satire?: Reaksjon på den norske holdningen til danskenes motstandskrig mot tyskerne i 1864 Satiriske framstillinger av dvaske øvrighetspersoner (fogden og presten)

Lesemåter og tolkninger 6 En kjærlighetstragedie? Brand på leting etter det uoppnåelige? Brands destruksjon av Agnes’ og Ejnars forhold Brands skjulte lengsler etter villskapen i Gerd

Lesemåter og tolkninger 7 (dybde)psykologisk?: Brand har hatt en traumatisk barndom helt uten kjærlighet, dette har gitt ham et karakterpanser, gjort ham selvbedragersk og utviklet stivsinnet hans. (Clara Stuyver) Slike teorier var ennå ikke utviklet på den tida Ibsen skrev Brand, men det kan finnes belegg for tolkningene i teksten, og i seinere dramaer er slike karakterskildringer tydelige

Lesemåter og tolkninger 8 Modernistisk?: Fremstilling av et fremmedgjort menneske i et samfunn i endring. Bondesamfunnet med de patriarkalske familiestrukturene er i ferd med å forsvinne, i det nye samfunnet synes det å være kjærligheten og morskraften som får dominere. Brands prosjekt er å gjenreise de patriarkalske instansene (Wolfgang Sohlich)

Lesemåter og tolkninger 9 «Utfordringa blir å få tak i kva slags dramatisk refleksjon over det å vere menneske Ibsen har gitt symbolsk gestalt i dette skodespelet om ein kompromisslaus, beundringsverdig og like djupt feilande ung prest.» (Atle Kittang i Ibsens heroisme, s. 38)

Lesemåter og tolkninger 10 Hvem er helten? Alle de andre personene er fremstilt svært parodisk og satirisk. Ingen av dem kan dermed være bærere av verkets norm og således være helten som skal være Brands motstykke. Både prosten og fogden representerer det sløve. Doktoren kan muligens være en slags helt, men er ikke hans antipati for Brand for subjektiv til det?

Motiver 1 Personifiseringer (Brand: «de Trolde tre»): Slappsinn: bonden og sønnen i åpningsscenen klamrer seg til sine individuelle liv og viker unna utfordringene Lettsinn: Agnes og Ejnars lekende drøm om livsglede Villsinn: taterjenta Gerd med tapt realitetssans og manglende evne til å skille mellom rett og galt, vondt og godt, stygt og vakkert

Motiver 2 Agnes’ frihetsutbrudd etter at hun har gitt fra seg det aller siste som minner om Alf: (s. side 109)

Motiver 3 Iskirken S. 22 S. 143 S. 161

Motiver 4 Gerd som dukker opphver gang Brand gjennomgår en forandring

Motiver 5 Offermotivet Går igjen i svært mange Ibsen-dramaer.

Semantisering av rommet 1 Bevegelsen mellom aktene: Oppe i fjellet (1. akt) Nede i dalen (2., 3. og 4. akt) Oppe i fjellet (til slutt i 5. akt) Hjemme – borte – hjemme; men lærer like lite som Peer Gynt? Vidde = vidsyn, men skodde? Dalen = trangsyn, men klart?

Semantisering av rommet 2 sol – regn storm – stille dag – natt inne – ute

Dikotomier, paradokser etc. 1 BRAND (inde i taagen): «Ej trænges Vejløbs Kors for dig; — du er alt paa den brede Vej.» [til Bonden i 1. akt] I Bibelen omtales den smale vei som den veien som fører inn i himmelen, mens den brede vei fører til tap og fordervelse

Dikotomier, paradokser etc. 2 BRAND (skriger ned till dem) [dvs. Ejnar og Agnes] Stands, stands! Der er en Afgrund bag! (Etter at Brand nettopp har sett Agnes og Ejnar lekende) Avgrunn og bunnløst dyp vs. høyder, fjell og vidde

Dikotomier, paradokser etc. 3 BRAND (standser og nærmer sig igjen). Hør, Bondemand; du sagde før, at Datter din, som bor ved Fjorden, har skikket Bud, at snart hun dør; men ej med saligt Haab hun tør, — hvis ej hun ser dig, — gaa fra Jorden? Inne i fjordbunnen: det trygge, ute i fjordgapet: det farlige, det truende. Ute-inne-dikotomien gjelder også huset det bor i.

Dikotomier, paradokser etc. 4 å følge kallet – å tilpasse seg gjerning – idé idealisme – vs. folkelig fornuft før i tiden – vår tid bryllup – gravferd individ - masse

Dikotomier, paradokser etc. 5 BRAND: Nej, jeg er ingen "Prækehest". Jeg taler ej som Kirkens Prest; knappt ved jeg, om jeg er en Kristen; men visst jeg ved, jeg er en Mand, og visst jeg ved, jeg øjner Bristen, der margstjal hele dette Land. (1. akt)

Dikotomier, paradokser etc. 6 BRAND: Være helt sig selv? Men Vægten af ens Arv og Gjæld fra Slægten? (2. akt)

Dikotomier, paradokser etc. 7 EJNAR (till Agnes). Vælg imellem lyse Vidder og den skumle Sorgens Krog! (2. akt)

Dikotomier, paradokser etc. 8 Og denne Byggning, har jeg tænkt, forbindes nemt med et Arresthus, saa Virkning blir med Aarsag stængt bag samme Bom og samme Laas, med Vægg kun mellem Baas og Baas. Og da jeg engang er paa Gled, saa er min Agt at bygge med en Fløj indunder samme Tag, som bruges kan till Valg og Lag, till Alvorshandling som till Fester, med Talerstol og Rum till Gjæster, — kort sagt, et pent politisk Festhus. (4. akt)

Dikotomier, paradokser etc. 9 FOGDEN Her maa De, Mand! Bygg mit Arresthus med Pesthus og politisk Festhus, altsammen, kortsagt, — Daarekisten, — saa spørges ej om Kirkebristen. Og hvorfor skal den nu i Muld? Den var dog god nok før i Tiden. (samme sted)

Nøkkelreplikker 1 BRAND Ofte blir mit Øje taaget, Tanken ydmyg, Sindet blødt; det er, som der laa en Glæde i at kunne græde, græde. (s. 80)

Nøkkelreplikker 2 Jeg tænkte mig en mørkrædd Ugle, en Fisk med Vandskrækk. Lydt jeg lo; jeg vilde dem af Mindet smugle, men de hang i med Tand og Klo. —  Hvad kom det af, det Lattervrid? Jo, af den dunkelt følte Splid imellem Tingen, som den er, og Tingen, som den skulde være, —  (s. 7)

Nøkkelreplikker 3 Der er en Mil till næste Grænd, og Skodden  staar saa tykk, at den kan skjæres med en Tollekniv. BRAND Staar Skodden tykk, en lokkes ej af Blaalysblink paa Vildsporsvej. (s. 4)

Nøkkelreplikker 4 Nej, Jublen sprænger intet Bryst; — thi var det saa, da var det vel. Lad gaa at du er Glædens Træl, — men vær det da fra Kveld till Kveld. Vær ikke et idag, igaar, og noget andet om et Aar. Det, som du er, vær fuldt og helt, og ikke stykkevis og delt. (s. 14, Brand til Ejnar)

Nøkkelreplikker 5 FOGDEN (samler sine Papirer og Bøger). Det formløst er i alle Fald at træde opp i fremmed Kald og gribe ind og vove Liv foruden tvingende Motiv. — Jeg gjør bestandig og min Pligt, — men altid indom mit Distrikt (s. 32)

Nøkkelreplikker 6 s. BRAND Rig eller Tigger; — helt jeg vil, — og dette ene strækker till! DOKTOREN (ser stivt paa ham). Ja, Mandeviljens qvantum satis staar bogført som din Rigdoms Rad; — men, Prest, din conto caritatis er Bogens hvide Jomfrublad! (s. 55)

Nøkkelreplikker 7 BRAND Med Klarsyn skjønnes skal en Dag, at største Sejr er Nederlag! FOGDEN Betænk Dem, Brand; De staar paa Skillet; sætt alt ej paa det ene Kort. (s. 67)

Nøkkelreplikker 8 BRAND Mig selv jeg taber, hvis jeg viger. FOGDEN Brand, haabløs er en ensom Kriger. Min Flok er stærk; jeg har de bedste. FOGDEN (smiler). Ja, muligt det, — men jeg de fleste. (s. 68)