Per Thomas Andersen: Fra Tigerstaden til Sellanrå

Don DeLillos: Cosmopolis, 2003

Sult. Grunnstruktur 1. Protagonisten er sulten, dvs. han lider av mangel og begjær 2. Han støter på en hindring når han vil overkomme sin sult, han mangler penger 3. Han overvinner hindringen, dvs. han får penger 4. Hans begjær tilfredsstilles, dvs. han spiser 5. En ny tilstand inntreffer, han er mett

Narrativ struktur 1. Mangel, begjærSultManusI. Demonstrasjon 2. HindringPengemangel 3. OvervinnelseMottar penger 4. TilfredsstillelseSpiser 5. Ny tilstand Mett 1. Mangel, begjærSultVennII. Repetisjon 2. HindringPengemangel 3. OvervinnelseMottar penger 4. TilfredsstillelseSpiser 5. Ny tilstand Mett 1. Mangel, begjærSultKommandørenIII. Repetisjon 2. HindringPengemangel 3. OvervinnelseMottar penger 4. TilfredsstillelseSpiser 5. Ny tilstand Mett 1. Mangel, begjærSultVertinneIV. ”Konklusjon” 2. HindringPengemangel 3. AvbruddAvreise…

•Byen som et sted der tiden forløper ved hjelp av en serie repetitive handlinger som virker enkle og meningsløse •Byen er ugjestmild og ikke til å håndtere verken om man bebor den fra ”toppen” eller på ”bunnen” •Protagonistene er byens isolerte subjekter •Byen er bastant; jeget er urolig og porøst •Byen setter betingelser som jeget ikke kan beherske •Sted og subjekt er tett forbundet, men ikke til beste for subjektet •Moderne tid: Jeget kan forlate byen og dra ut i verden når forfallet er fullført •Postmoderne tid: Byen og verden er ett, pga. virtuelle medier og globalisert økonomi

•Franco Moretti: Opera mundi (1993) •19. århundre: Nasjonalstatlig roman •20. århundre: Metropolisk litteratur •Hamsun: •19. århundre: Sult. ”Metropolisk” •20. århundre: Markens grøde. ”Nasjonalstatlig”

Inger Christensen: ”Tilfeldighedens ordnende virkning” (2000) PARADISO : DIASPORA

•Uden tvivl er vores paradisforestillinger et udtryk for, at vi som mennesker ikke blot er i stand til at forestille os en tilstand af vedblivende mangel, men også i stand til at fastholde denne mangeltilstand og ovenikøbet kalde den liv. (…) Man kunde få den tanke, at vi ligefrem har opfundet paradiset for at blive hjemløse – for at forblive hjemløse, eftersom et paradis efter døden ikke synes at have meget at byde på. Så vil vi hellere søge et paradis, for gang på gang at kunde miste det, så vores samtale om det mistede, om den ubetingede mangel hele tiden kan føres videre.

•Bakthin: Idyllens kronotop •Kjærlighetsidyllen •Den agrare arbeidsidyllen •Kroppen •Familieidyllen

Det heterotopiske landskap og utopien •Inger syntes altid det var bra altsammen, å det var en god tid, han hugget favnved og Inger så på, det var hans bedste tid. Og når mars og april kom så blev han og Inger gale efter hverandre, akkurat som fugler og dyr i skogen, og når mai kom, så sådde han kornet og satte poteten og trivedes døgnet rundt. Det var arbeide og søvn, kjærlighet og drømmeri, han var som den første storoksen, og den var et vidunder, stor og blank som en konge når den kom. Men det er ikke en slik mai mere nu om årene. Findes ikke.

•Joseph Hillis Miller: Fiction and Repetition (1982) •Platonsk repetisjon •Nietzscheansk repetisjon

•Menneskenes liv, arbeidslivet, familielivet og det sosiale livet – inkludert det nasjonale liv --, skal være en repetisjon av livet i naturen, og sånn sett identisk med den. •Det fins ingen repetitiv forbindelse mellom mennesket og dets omgivelser i byen. Mennesket og tingene har ingen felles identitet. Byens elementer er subjektets fiender. De impulser jeget får i byen, gir en sterk, men rent vilkårlig påvirkning på sanser og tanker. De skifter tilsynelatende uten årsak og uten mening. De følger ingen årstid. De avbilder ingen naturrytme. De gir liten ”grøde”.

Don DeLillos Knut Hamsun