MORFOLOGI A1B,

Morfologi:  Formlære. Læren om morfemer.  Omhandler: hvordan ord er bygd opp, hvordan ord bøyes, hvordan ord dannes, hvordan ord deles i ordklasser.

Morfemer: Et morfem: det minste elementet med betydning i språket Et ord kan bestå av ett morfem (hus) eller flere morfemer (hus-båt hus-båt- er, hus-lig, hus-et)

Morfemtyper

Leksikalske morfemer Grammatiske morfemer: Mann-en, hus-et, hus-lig, fri-het-en. Deles videre inn i to undertyper:  Bøyningsmorfem: Morfemer som bøyer ordet, hører ikke til stammen.  Avledningsmorfem: Morfemer som hører til stammen. Danner et helt nytt leksem, fører ofte til at ordet bytter ordklasse. Kan stå foran (prefiks) eller bak (suffiks). Eks: Hus-lig, fri-het, skriv-ing, u-fri-het

Rotord: Et ord med ett leksikalsk morfem. Eksempel: Matfatet  To rotord: mat – fat Stamme: Ord - bøyingsmorfem(er).  En stamme: matfat Et rotord kan fungere som en stamme alene.

Sammensetning: Et ord som består av flere ord: matfat Fuge: Gjerne –s- eller –e-. Brukes for å binde sammen ordene i sammensetninger:  mannevond  selskapsdans

Sproglære (Wergeland) 1. Fire smaa Ord har jeg ofte seet: Artiklerne ”en” og ”et” og ”den” og ”det” 2. Substantiv (Nomen) er Navn paa en Ting: en ”skole”, et ”Huus”, et ”Skib” og en ”Ring” 3. Adjektiv lærer os Nomenets Art, som: ”stor” og ”liden”, ”lodden” og ”bart.” 4. I stedetfor Nomen Pronomenet staaer: Johns Hoved, ”hans” Næse, ”min” Arm, ”dit” Laar. 5. Talordet tæller Ting og Personer: ”to” Heste, ”tre” Faar, ”ti” Mænd og ”tolv” Koner. 6. At Nogenting skeer os Verbet skal sige: At ”læse”, at ”skrive” at ”synge”, at ”skrige ”.

7. Hvorledes den skeer har Adverbet forklart, om ”ilde”, og ”vel”, om ”langsomt”, om ”snart”. 8. Nominer føjes av Bindeord sammen, som Børn ”eller” Gamle, Asken ”og” Flammen. 9. Forordet foran et Substantiv staaer, som ”gjennem” en Dør, ”midti” et Skaar. 10. Udraabsord røber Følelsens Magt, som Kummerens ”Ve!” og ”Fy!” af Foragt. Af ti Taledele da Sproget bestaaer. Igjennem det Tanken af Sjelen udgaaer.

Ordklasser - inndeling

De viktigste endringene Pronomen omfatter nå bare det som tidligere ble kalt substantiviske pronomen Den nye ordklassen determinativer (bestemmerord) omfatter det som tidl. var eiendomspronomen, påpekende pronomen, artikler og grunntall

Den nye ordklassen subjunksjoner er det som tidligere ble kalt underordnede konjunksjoner Konjunksjonene omfatter nå bare de tidl. sideordnede konjunksjonene