Om folkedikting Eventyr, segn og folkeviser
Om folkedikting: Ukjende forfattarar Munnleg sjanger Røter langt tilbake i tid Dikting som vandra frå land til land Blomstra i middelalderen (1030 – 1500) Nedskrive på 1800-tallet
Om eventyr Helten må overvinne hinder for å nå målet Helten møter medhjelparar og motstandarar Personane er typar, anten gode eller onde Tretallslova Kronologisk framstilling Underhaldning for store og små Skulle førebu ungane på vaksenlivet
Ulike typar eventyr Eigentlege eventyr har tre kategoriar: Dyreeventyr Undereventyr som eventyra om Askeladden Novelleeventyr utan overnaturlege hendingar Legendeeventyr med religiøst innhald Dyreeventyr Skjemteeventyr som gjer narr av øvrigheitspersonar Kunsteventyra med kjende forfattarar
Om segner Knytt til stader, personar og hendingar Overnaturlege segner er fulle av over- og underjordiske vesen som vi også møter i eventyra Historiske segner skulle forklare spesielle historiske hendelser Opphavssegner skulle forklåre spesielle geografiske fenomen
Om folkeviser Blei oftast framført til ringdans Kom til Noreg på 1100-talet Ein forsangar song visa medan dei dansande song omkvedet (refrenget)
Ulike typar folkeviser Trollviser Naturmystiske viser Legendeviser Historiske viser Ridderviser Skjemteviser