Morfologi 27.09.07 A1A

Morfologiens plass i språksystemet Språksystemet/grammatikken består av: Fonologi (læren om språklydene) Morfologi (læren om ordbøyning og orddanning) Syntaks (læren om hvordan ordene koples sammen til setninger) Tekstlingvistikk (læren om hvordan setninger koples til tekst) Semantikk (læren om betydning)

Hva er morfologi? Formlære. Læren om morfemer. Omhandler: hvordan ord er bygd opp, hvordan ord bøyes, hvordan ord dannes, hvordan ord deles i ordklasser.

Morfem Et morfem er den minste enheten i språket med betydning. Et ord kan bestå av ett morfem, eks. mat, fat, skole, barn, eller flere morfemer, eks. mat-fat-et, skole-barn-a Morfemer kan være leksikalske (selvstendig betydningsinnhold, åpen) grammatiske (uttrykker relasjon/ til andre morfmer, lukket)

Morfemtyper Morfemer Leksikalske morfemer (selvstendig betydning) Eks. blomst, fri, le Grammatiske morfemer (uselvstendig betydning) Eks. blomst-er, fri-het, le-r Bøyningsmorfemer -er, -est, -te Avledningsmorfemer Prefikser u-, be- Suffikser -het, -else

Leksikalske morfemer Har eget, selvstendig betydningsinnhold (personer, gjenstander, begreper og egenskaper): lege, skole, morfem, stilig Oppslagsform i ordbøker (infinitiv for verb, ubøyd form for substantiver)

Grammatiske morfemer Uttrykker grammatiske funksjoner – må stå i relasjon til andre morfemer Bøyningsmorfemer: Morfemer som bøyer ordet, hører ikke til stammen. eks. skriver, gulest Avledningsmorfemer: Morfemer som hører til stammen. Danner et helt nytt leksem, fører ofte til at ordet bytter ordklasse. eks. hus-lig, fri-het, skriv-ing, u-fri-het Prefikser (før): umulig, berike, anskaffe Suffikser (etter): forelskelse, koselig, stahet

Rotord: Et ord med ett leksikalsk morfem. Eksempel: Matfatet To rotord: mat – fat Stamme: Ord minus bøyingsmorfem(er). En stamme: matfat (matfatet minus –et) Et rotord kan fungere som en stamme alene.

Orddanning Avledninger: Et ord som består av et leksikalsk morfem og et eller flere avledningsmorfemer: frihet, kjærlighet Sammensetning: Et ord som består av to eller flere leksikalske morfemer: matfat, billys Fuge: Gjerne –s- eller –e-. Brukes for å binde sammen ordene i sammensetninger: mannevond selskapsdans

Morfologisk analyse kjærligheten kjær lig het en stamme bøyningsendelse rot avledning avledning kjær lig het en 10

Sproglære (Wergeland) 1. Fire smaa Ord har jeg ofte seet: Artiklerne ”en” og ”et” og ”den” og ”det” 2. Substantiv (Nomen) er Navn paa en Ting: en ”skole”, et ”Huus”, et ”Skib” og en ”Ring” 3. Adjektiv lærer os Nomenets Art, som: ”stor” og ”liden”, ”lodden” og ”bart.” 4. I stedetfor Nomen Pronomenet staaer: Johns Hoved, ”hans” Næse, ”min” Arm, ”dit” Laar. 5. Talordet tæller Ting og Personer: ”to” Heste, ”tre” Faar, ”ti” Mænd og ”tolv” Koner. 6. At Nogenting skeer os Verbet skal sige: At ”læse”, at ”skrive” at ”synge”, at ”skrige”.

7. Hvorledes den skeer har Adverbet forklart, om ”ilde”, og ”vel”, om ”langsomt”, om ”snart”. 8. Nominer føjes av Bindeord sammen, som Børn ”eller” Gamle, Asken ”og” Flammen. 9. Forordet foran et Substantiv staaer, som ”gjennem” en Dør, ”midti” et Skaar. 10. Udraabsord røber Følelsens Magt, som Kummerens ”Ve!” og ”Fy!” af Foragt. Af ti Taledele da Sproget bestaaer. Igjennem det Tanken af Sjelen udgaaer.

Ordklasser - inndeling

De viktigste endringene Pronomen omfatter nå bare det som tidligere ble kalt substantiviske pronomen Den nye ordklassen determinativer (bestemmerord) omfatter det som tidl. var eiendomspronomen, påpekende pronomen, artikler og grunntall

Den nye ordklassen subjunksjoner er det som tidligere ble kalt underordnede konjunksjoner Konjunksjonene omfatter nå bare de tidl. sideordnede konjunksjonene