Presentasjon lastes. Vennligst vent

Presentasjon lastes. Vennligst vent

Logaldallan 16.06. 2014 Johkamohkis 1 Torkel Rasmussen: Johkamohkis 16.06. 2014.

Liknende presentasjoner


Presentasjon om: "Logaldallan 16.06. 2014 Johkamohkis 1 Torkel Rasmussen: Johkamohkis 16.06. 2014."— Utskrift av presentasjonen:

1 Logaldallan Johkamohkis 1 Torkel Rasmussen: Johkamohkis

2 Mas bat mun hálan Hva skal dette dreie seg om?

3 Sisdoallu/Innhold Giela ceavzinnávccat ja ealáskahttin Mo sáhttá mihtidit giela ceavzinnávccaid? Mo lean dutkan Maid lean gávnnahan Mii doaibmá, mii ii doaimma ja gokko livččii buoridanmunni Språkets vitalitet og revitalisering Hvordan undersøke et språks vitalitet Hvordan forsket Hva har jeg funnet ut Mye bra, men alt er nå ikke like bra. Det er en del forbedringspotensiale i Sápmi Torkel Rasmussen: Johkamohkis

4 Ealáskahttinmeroštallan Giellaealáskahttin leat buot dihtomielalaš viggamušat eastadit giela jávkama go giela geavaheapmi lea geahppána dannego juohke o đđ a buolvvas leat uhcit geavaheaddjit ja/dahje uhcit giellašiljut gos sáhttá geavahit giela. Ulbmil lea addit gillii o đđ a eallima ja návccaid. – Eanet hállit ja eanet vejolašvuo đ at geavahit giela. Språklig revitalisering er alle målrettede forsøk på å forhindre at språket forsvinner når bruken av språket blir mindre fordi det for hver ny generasjon er færre brukere og/eller færre domen der språket kan bli brukt Målet er å gi språket nytt liv og nye krefter – Flere talere og flere muligheter til å bruke språket Torkel Rasmussen: Johkamohkis

5 Lihkostuvvan ealáskahttin? Vellykket revitalisering? Buohkat geat máhttet sámástit – sámástit mánáiguin ja nuoraiguin – sámástit eará sámegiela hálliiguin Olles servodat ovddida sámegielaid – Measta buohkat atnet sámegielaid seailuma dehálažžan ja barget dan ovddas – Servodagas leat ortnegat mat dahket sámegielaid seailuma vejolažžan Alle som kan snakke samisk – Snakker samisk med barn og unge – Snakker samisk med andre samiskspråklige Hele samfunnet fremmer samiske språk – Nesten alle mener at bevaring av samisk er viktig og jobber med det som mål – Samfunnet har ordninger som gjør bevaringen av samiske språk mulig Torkel Rasmussen: Johkamohkis

6 Ceavzinnávccat/Vitalitet Mat bat gielalaš čeavzinnávccat leat? Mihttu mii čájeha giela duohta dili Eallinfápmu Rámmaeavttut mat mearridit ceavzinnávccaid Hva er språklig vitalitet? Et mål på hva den faktiske situasjonen er Livskraft Rammebetingelser bestemmer vitaliteten Torkel Rasmussen: Johkamohkis

7 Ceavzinnávžžat/Vitalitet Okta meroštallanvuohki Giela stáhtus + Vehádatálbmoga demografiija + Ásahuslaš doarjagat = Vehádatgiela etnolingvisttalaš ceavzinnávccat En modell Språkets status + Minoritetens demografi + Institusjonalisert støtte = Minoritetsspråkets etnolingvistiske vitalitet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

8 Sámegielaid ceavzinnávccat Guorahallat dálá dili obbalaččat ja dihto guovllus. Ovdamearkka dihte – Hálliid lohku – Hálliid ahkejuohku – Doaladumit, jáhkut ja ovdagáttut – Media, oahpahus, giella- ja kulturásahusat – Láhka ja njuolggadusat – Politihka ča đ aheapmi Man kan undersøke dagens situasjon generelt eller i et bestemt område. F.eks – Antall talere – Talerenes aldersspredning – Holdninger, tro og fordommer – Media, undervisnings, språk- og kulturinstitusjoner – Lov og bestemmelser – Implementering av politikken Torkel Rasmussen: Johkamohkis

9 Sámegiela makrodásis Guovddáš lágat ja mearrádusat – Sápmelaččat vuo đđ olágas – Sámediggelágat – Sámi giellalágat – Sámegiella oahpahuslágain – Sámegiella beaivedivššus/mánáidgárddiin Torkel Rasmussen: Johkamohkis

10 Manne galggašii dovdat dili? Hvorfor bør man kjenne situasjonen? Gielalaš doaibmabijuin lea hirarkiija. Deháleamos vuos. Eará dárbbut dál go dolin Geahča jagi maŋos. Makkár infrastruktuvra lea sámi gielain? – Moadde minuhta radios, biibbal ja eanet sámegiela hállit??? – Giellamolsun juo jo đ us masá miehta Sámi Det finnes et hirarki av språklige tiltak. Det viktigste først. (Leena Huss) Andre behov nå enn før år tilbake. Hva hadde vi da av infrastruktur for samiske språk? – Noen minutter radio, bibelen og flere som snakket samisk??? – Et språkskifte på gang over store deler av Sápmi Torkel Rasmussen: Johkamohkis

11 Dábálaš gáibádusat/Vanlige krav Mat bat leat dábálaš gáibádusat dán dilis álgoálbmogiin ja gielalaš unnitlohkoálbmogiin? – Dohkkeheapmi álbmogin, álgoálbmogin ja/dahje gielalaš unnitlohkoálbmogin - minoritehttan – Muhtinlágan iešstivrejupmi – Giellalágat – Giella geavahuvvo mánáidgárddiin, skuvllain, mediain, báikkálaš ja guovllulaš hálddahusain. – EARÁ?? – Leatgo sápmelaččat olahan daid gáibádusaid? Hva er vanlige krav fra et urfolk eller en språklig minoritet i en presset situasjon? – Aksept som folk, urfolk og/eller språklig minoritet – En form for selvbestemmelse – Språklover – Språket i bruk i barnehager, skoler, media, lokal og regional administrasjon – ANNET? Har samene oppnådd mye av dette? Torkel Rasmussen: Johkamohkis

12 Sámegielaid ceavzinnávccat/ De samiske språkenes vitalitet Hyltenstam, Straud, Svonni: – Språkbyte, språkbevarande, revitalisering. Samiskans stälning i svenska Sápmi UNESCO: – Language Vitality and Endangerment. Martin Ehala: – An Evaluation Matrix for Ethnolinguistic Vitality (Fishman): – Reversing language Shift: Theory and Practice of Assistance to Threatened Languages. Rasmussen, T: – Nákkosgirji/Dr.gr avhandling Torkel Rasmussen: Johkamohkis

13 Skuvllaid rolla vehádatgiela ceavzimis/ Skolenes rolle for minoritetspråks overlevelse Baker, Colin: Bilingual Education – Beaktilis guovttegielat hupman- ja čállinoahpahusmállet – Láivves guovttegielalaš hupman- ja čállinoahpahusmállet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

14 UNESCO mihttára Torkel Rasmussen: Johkamohkis

15 UNESCO málle árvvoštallat gielladili 1.Buolvvaidgaskasaš giellasirdaseapmi 2.Giellaservodaga lahtuid guottut iežaset giela hárrái 3.Eiseválddiid oaidnu, almmolaš stáhtus ja geavaheapmi 4.Nuppástusat giellašiljuid giellageavaheamis 5.Dokumentašuvdna 6. O đđ a giellašiljuid ja media geavaheapmi 7.Oahppomateriála ja girjjálašvuohta 8.Hálliidjoavkku sturrodat iežas álbmogis 9.Hálliid lohku Torkel Rasmussen: Johkamohkis

16 Buolvvaidgaskasaš sirdáseapmi- Áittadássi 5 Dorvvolaš Buot ahkásaččat geavahit giela, mánáid rájes. 4 Dorvvuheapmi Muhtin mánát hállet giela buot domenain. Buot mánát hállet giela muhtin domenain. 3 Čielgasit áitojuvvon Giela hállet ovddimusat ollesolbmot váhnenbuolvva rájes. 2 Hirbmadit áitojuvvon Giela hállet ovddimusat vuoras olbmot áddja- /áhkkobuolvvas rájes 1 Ollásit áitojuvvon Giela hállá muhtun boares olmmoš máttarváhnenbuolvva rájes 0 Jávkan Ii leat oktage hálli Gáldu: UNESCO 2003: 8 (Mu jorgaleapmi) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

17 Hyltenstam & Straud Man muddui ovttaskas vehádatlahtut geavahit vehádatgiela, ii leat dušše gažaldat ovttaskas olbmui, gulahallamii dahje doaladumiide huksejuvvon válljemis. Giellaválljen baicce speadjalastá stáhtusa mii gielas lea joavkkus ja servodagas oppalaččat Torkel Rasmussen: Johkamohkis

18 Servodat váikkuha giellaválljema Man muddui ovttaskas vehádatlahtut geavahit vehádatgiela, ii leat dušše ovttaskas olbmos gitta Giellaválljen speadjalastá stáhtusa mii gielas lea joavkkus ja servodagas oppalaččat Torkel Rasmussen: Johkamohkis

19 Fishman Gávcci ceahkki gokko giella sáhttá leat. Ferte ealáskahttit giela nu ahte álo joavdá o đđ a ceahkkái Torkel Rasmussen: Johkamohkis

20 Martin Ehala Ceavzinnávccain objektiiva ja subjektiiva bealli objektiiva etnolingvisttalaš ceavzinnávccat leat čilgehusat gielladilis nugo gielladilli objektiivvalaččat lea. Subjektiiva ceavzinnávccat leat mo vehádat ieš ádde iežas gielladili ja mo majoritehta álbmot ádde vehádaga gielladili Torkel Rasmussen: Johkamohkis

21 Subjektiiva etnolingvisttalaš ceavzinnávccat... buotlágan gielalaš infrastruktuvra, ásahusat ja eará fáktorat eai sáhte dáhkidit giellaservodaga joatkevašvuo đ a, jos dan lahtuide lea cieggan dakkár jurdda, ahte sin giella lea hehttehussan mobiila ja gilvaleaddji birrasis. Ehala (2009: 128) Danne ideologalaš ja symbolalaš fáktorat, regionála solidaritehta, alla dahje vuollegis kultuvrralaš iešdovdu, medias ráhkaduvvon ja viidát muitaluvvon boahtteáiggi višuvnnat, sáhttet šaddat mealgat dehálabbo fáktoran giellaseailuma dáfus go ledje ovdal. Ehala (2009: 128) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

22 «Go ealáska, de lea váttis dápmat» Davvisámegiela etnolingvisttalaš ceavzinnávccaid guorahallan guovtti gránnjágielddas Deanus ja Ohcejogas 2000-logu álggus

23 Torkel Rasmussen: Johkamohkis

24 1970 lohku Deatnu Dutkit almmuhedje 1970-logu álggus, ahte giellamolsun lei joavdan guhkás sihke Deanus ja Ohcejogas. Sámegiella molsašuvai dárogiellan Norgga bealde ja suomagiellan Suoma bealde. Vuollel 30-jahkásaš sápmelaččain njiedjá sámegiela eatnigiellan hálliid oassi johtilit. Sullii goalmmadasas vuollel logijahkásaš sámemánáin lei sámegiella vuosttašgiellan Deanu gielddas 1970 På begynnelsen av 1970-tallet kom det rapporter om at språkskiftet hadde kommet langt både i Tana og Utsjoki Samisk ble byttet ut med norsk på norsk side av grensen og med finsk på finsk side Fra 30-årene og nedover synker frekvensen av samisk morsmål nokså bratt og jevnt, skjønt mer enn tredjeparten av barn under 10 år har samisk som førstespråk. (Aubert 1978: 45) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

25 1970-lohku Ohcejohka Ohcejoga gielddas sámegiela dilli lea hedjoneamen. Dasa leat guokte váldosiva: suomagielat skuvla ja ásodat ja guvlui fárren suopmelaččat. Suomagiela stáhtus lea sakka loktanan, nu ahte olbmot leat suomastišgoahtán čeavláivuo đ ain gaskaneaset ja iežaset mánáiguin. – (Lindgren ja Aikio 1973: 290) I Utsjoki kommune blir situasjonen for samisk språk dårligere. Det er to grunner til det: den finskspråklige skolen og internatet, og finlendere som har flyttet til området. Statusen for finsk har blitt mye høyere slik at folk med stolthet har begynt å snakke finsk med hverandre og med barna sine. – (Lindgren ja Aikio 1973: 290) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

26 1999 bajilčállagat Deatnu: – Sámegiella vuoitá fas Deanu – Giellariiddu ja ealáskahttima guovddáš – Mánáid gielladuogáš molsašuvvá Ohcejohka: – Heaittihit skuvllaid ja (sámegielat) beaiveruovttu – Gá đ an go rivvejin mánáin giela – Sámegiella jávká Ohcejogas Torkel Rasmussen: Johkamohkis

27 Sámi politihka nuppástusat 1970 rájes, muhto erenoamážit 1990 rájes politihkka nuppástuvai – Sámi álbmotválljejuvvon ásahusat válljejuvvon – Sámi giellalágat ásahuvvon. Sámegiella lea almmolaš giella guovttegielat guovlun – Oahpahuslágat ja mánáidgárdelágat Sámegiella šaddan máná individuála vuoigatvuohtan - Sámegiela sajádat median lassánan (sakka) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

28 Davvisámegiela guovddášguovlu – Guovttegielat hálddahusat. Vuoigatvuohta geavahit sámegiela báikkálaš eiseválddiid oktavuo đ as ja dearvvasvuo đ a fuolahusas. – Vuoigatvuohta sámegielat mánáidgárddiide, ovdaskuvlla oahpahussii ja vuo đđ oskuvlla oahpahussii luohkká mas sámegiella lea oahpahusgiellan dahje sámegiella oahpahuvvo amas giellan. Torkel Rasmussen: Johkamohkis

29 Guorahallama váldooasit Undersøkelsens hoveddeler Sápmelaččaid ja sámegiela sajádat. Riikkaidgaskasaš dásis, riikkadásis ja gielddadásis Mánáid ja nuoraid giellaguorahallan: – Kvantitatiiva guorahallan gažadanskoviin. Gávcci skuvllas, 193 informántta agis jagi – 13 nuora fárus kvalitatiiva jearahallanmetodaiguin Váhnemiid jearahallan: – Kvalitatiiva dutkanjearahallamat 19 váhnemiin Sámers og samisks posisjon Barn- og ungdommers språkundersøkelse – Kvantitativ undersøkelse med spørreskjema. – Åtte skoler. 193 informanter år – 13 ungdommer med kvalitative intervjumetode Foreldreintervju – Kvalitative forskningsintervje med 19 foreldre Torkel Rasmussen: Johkamohkis

30 Dutkančuolbma Mii dáhpáhuvvá mikrodásis maŋŋá go politihkka lea nuppástuvvan ja šaddan miehtemielalažžan mákrodásis? – Dát lea giellaplánenbargu. Giellaservvodagat dárbbašit dárkilis die đ uid iežaset gielladilis vai sii sáhttet bidjat beaktilis doaimmaid johtui duohta gielladili hárrái Hva skjer med samisk på mikronivået når politikken forandrers og blir positivere på makronivå Dette er språkplanleggingsarbeid. Språksamfunnene trenger nøyaktig informasjon om sine egne språkforhold for å kunne reagere rasjonelt Torkel Rasmussen: Johkamohkis

31 Maid mun jerren oahppiin/Spørsmål til elevene – Golmma buolvva giellamáhttu – Giellageavaheapmi ruovttus, oappáiguin ja vieljaiguin, ustibiiguin, skuvllas ja olggobealde skuvlla, fulkkiiguin ja eará ollesolbmuiguin – Mediageavaheapmi ja giellaválljemat – Giellaguottut – Identitehtta Tre generasjoners språkkunnskaper Språkbruk i hjemmet, med søsken, venner på skolen og i fritida, med slekt og andre voksne Bruk av media og språkvalg Språkholdninger Identitet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

32 Oahpahusgiella ja riika 5-10 (4-9) luohkká. Ahki jagi 192 oassálasti 241 oahppis = 76 % Dáro- giella Sáme- giella Suoma- giella Oktii- buot Norga93| Suopma Oktiibuot Torkel Rasmussen: Johkamohkis

33 Gažaldagaid hápmi Mun hálan bures Mun hálan viehka bures Mun hálan veaháš Mun in hála Dárogiela Eangalsgiela Sámegiela Suomagiela Mun lean dušše Mun lean ollu Mun lean veaháš Mun in leat Dáža Suopmelaš Sápmelaš EARÁ Torkel Rasmussen: Johkamohkis

34 Mánáid ja nuoraid sámegiela máhttu Barn og ungdommers samiskkunnskap Torkel Rasmussen: Johkamohkis

35 Bohtosat 1. oassi Sámegielat mánáid sámegiela máhttu ja sámegiela geavaheapmi Čielga erohus dutkanguovllu gielddaid gaskkas Áidna čielga erohus gielddaid gaskkas lea gielddaid skuvlavuogádagain Samiskspråklige barns kunnskaper i samisk og bruk av samisk språk Klar forskjell mellom kommunene i forskningsområdet Eneste klare forskjell mellom kommunene ligger i kommunenes skolesystem Torkel Rasmussen: Johkamohkis

36 Gielddaidgaskasaš erohus Forkjell mellom kommunene Torkel Rasmussen: Johkamohkis

37 Skuvlavuogádat Deanu gielddas: – Guokte sámegielat skuvlla – Golbma dárogielat skuvlla Ohcejoga gielddas: – Golbma guovttegielat skuvlla mas suomagiella lea váldogiellan ja oahpahus sáme- ja suomagillii sierra luohkáin Tana kommune: – To samiskspråklige skoler – Tre norskspråklige skoler Utsjok kommune – Tre tospråklige skoler der finsk er hovedspråk og underviningen er på samisk og finsk i separate klasser Torkel Rasmussen: Johkamohkis

38 Váhnemiid sámegiela máhttu Torkel Rasmussen: Johkamohkis

39 Buot mánát ja sámegielat mánát vrd Hyltenstam demografiija Torkel Rasmussen: Johkamohkis

40 Váhnemat: Guokte sámegielaga To samiskspråklige foreldre 40Torkel Rasmussen: Johkamohkis

41 Badjedási oahppi Ohcejogas Ungdomsskoleelev fra Utsjok Skuvllas leat eanet suomagielat olbmot, ja lean hárjánan suomastit doppe. Mii lávet skuvla áigge diimmuiguin nu go mu luohkálaččaiguin sámástit. Diimmuid áigge hálan daiguin sámegiela, muhto in baljo eará sajis. På skolen er det mest finskspråklige, og jeg er vant til å snakke finsk der. Jeg pleier å snakke samisk i skoletiden med klassekameratene mine. I timene snakker jeg samisk med dem, men nesten aldri noen andre steder. Torkel Rasmussen: Johkamohkis

42 Deanu sámegielat skuvlla oahppi Elev fra samiskspråklig skole i Tana Go mis lea dákkár sámegielat skuvla, de ferte doppe sámástit. Muhtimin han sáhttit álgit dárostit, muhto de mii gávnnahit olggos ahte dál mii leat jorgalan dárogillii. De fas álgit sámegillii hállat. Når vi har en slik samiskspråklig skole, så må man snakke samisk der. Noen ganger begynner vi å snakke norsk, men så oppdager vi at nu har vi bytta til norsk. Så begynner vi å snakke samisk igjen Torkel Rasmussen: Johkamohkis

43 Sámegiela nana hálddaš. skihpáraiguin skuvllas Sterke samiske språkb. med venner på skolen 43Torkel Rasmussen: Johkamohkis

44 Skihpáraiguin skuvllas Svakere språkbrukere med venner på skolen Sámegiela heajut giellahálddašeaddji giellageavaheapmi skihpáriiguin skuvllas 44Torkel Rasmussen: Johkamohkis

45 Oappáiguin ja vieljaiguin Sterke språkbrukere: Med søsken Sámegiela nana hálddašeaddjiid giellageaheapmi oappáiguin ja vieljaiguin 45Torkel Rasmussen: Johkamohkis

46 Oappáiguin ja vieljaiguin Svakere språkbrukere med søsken Sámegiela heajut giellahálddašeaddji giellageavaheapmi oappáiguin ja vieljaiguin 46Torkel Rasmussen: Johkamohkis

47 Čielga minsttar Klart mønster Skuvlla vuogádat váikkuha mánáid sámegiela geavaheami Ovttagielat skuvlla mánát sámástit eanebut skihpárii- guin skuvllas, skihpáriiguin skuvlla olggobealde ja oap- páiguin ja vieljaiguin go guovttegielat skuvlla oahppit Manne Sámis eai leat eanet ovttagielat skuvllat? Skolenslaget påvirker barnas bruk av samisk språk Barn som går på enspråklige skoler snakker oftere samisk med venner på skolen, med venner utenfor skolen og med sine egne søsken enn elever fra tospråklige skoler Hvorfor er det ikke flere enspråklige skoler i Sápmi? Torkel Rasmussen: Johkamohkis

48 Bohtosat 2. oassi/Del 2 Riikkagielat mánát eai šatta doaibmi guovttegielagin sámegiela oahpahusas mánáidgárddiin ja skuvllas Dutkanguovllus 31 proseantta lohket sámegiela skuvllas Vuollánit ja heitet: Muhtimat heitet go álget vi đ át luohkkái, muhto stuorámus eretgahččan dáhpáhuvvá go álget nuoraidceahkkái (skuvlahoavddat Ohcejogas ja Deanus) Finsk og norskspråklige barn blir ikke funksjonelt tospråklige av undervisningen i samisk i barnehagen og skolen I forskningsområdet har 31 prosent av dem samisk på skolen. De fleste gir opp og slutter En del slutter ved overgangen til 5. klasse, men det store frafallet skjer ved overgangen til ungdomstrinnet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

49 Riikkadásisge Tendens i hele landet Davvisámegiela nuppigiela oahppi mearri geahppána Mánát heitet oahpahallamis sámegiela skuvlla váccedettiin Muhtimat heitet go álget vi đ át luohkkái, muhto stuorámus eretgahččan dáhpáhuvvá go álget nuoraidceahkkái Antallet andrespråkselever i nordsamisk går kraftig tilbake Ungene slutter med samisk i løp av skoletida ”En del slutter ved overgangen til 5. klasse, men det store frafallet skjer ved overgangen til ungdomstrinnet” Torkel Rasmussen: Johkamohkis

50 Hva nevnes som feil? Mii namuhuvvo boasttuvuohtan Áššit mat leat boahtán ovdan medias ja eará dutkamušain Oahpahanvuogit Oahpponeavvut Organiseren Oahpahallanmokta Forhold som har kommet fram i media og i annen forskning Opplæringsmetoder Læremidler Organisering Motivasjon Torkel Rasmussen: Johkamohkis

51 Iežan dutkamušas Fra min egen avhandling Lean jearran: Man olu sámegiela leat oahppan? Mii caggá sámegiela oahppama? Váhnemiid ja mánáid oahpahallanmovtta Buot informánttat lea oahpahallan sámegiela Jea har spurt: Hvor mye samisk har de lært? Hvilke hindre er det for opplæringen? Foreldre og barns motivasjon for å lære samisk Alle informantene har hatt samisk på skolen Torkel Rasmussen: Johkamohkis

52 OahpahanvuogitOpplæringsmetoder Čilgehusat spiehkastit goabbat guvlui Muhtimat (váhnemat ja nuorat) moitet oahpaheaddjiid ja daid vugiid maid geavahit Earát atnet oahpaheaddjiid čeahppin ja lohket ahte váilevaš bohtosat eai leat oahpaheaddji sivvan Forklaringene spriker Noen (foreldre og ungdom) kritiserer samisklærerne og de metodene de bruker Andre synes lærerne er flinke og sier at mangel på gode resultater ikke er lærernes feil Torkel Rasmussen: Johkamohkis

53 Ovtta váhnema oaidnu En foreldres syn på saken – Buohkat geat barget sámegielain leat čeahpes olbmot. – Vuogádagas ja ulbmiliin lea juoga boastut – Dain geat barget eai dáidde leat doarvái buorit reaiddut? Men synes jo, uten å klandre noen, for alle som har jobbet med samisk her er dyktige folk, det er ikke dem det står på. Det har mer med systemet og målsetningen å gjøre. For man jobber jo etter læreplaner, og det er jo lagt føringer for hvordan opplæringa i samisk i grunnskolen skal være. Så at de kanskje ikke har redskaper gode nok til å gjennomføre det egentlig. (Eadni H) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

54 ČilgehusatForklaringer Oahpahus lei menddo álki vuosttaš 6-7 skuvlajagi! Mánát lávlo, sárgo ja duhkoradde. Eai dárbbašan čállit, eai lean leavssut. Lei šohkka álgit nuoraidskuvlii gos vásihedje gáibádusaid hirbmat garasin. (váhnen) Oahpahus lei heittot. Lei beare grammatihkka. Eat oahppan sámástit. (oahppi) Undervisninga var altfor lett de første 6-7 årene! Ungene sang, tegnet og lekte. De trengte ikke å skrive, fikk ikke lekser. Det var et sjokk å begynne på ungdomsskolen der de oppdaget at kravene var fryktelig strenge. (mor) Undervisninga var dårlig. Det var bare grammatikk. Vi lærte ikke å snakke samisk. (elev) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

55 OrganiserenOrganisering Muhtin oahppiide sámegiela oahpahus dovdo dego ráŋggáštus. Sii fertejit leat eanet skuvllas go earát. Sii fertejit guo đđ it eará fágaid oahpahusa, ja ruovttus leat eanet leavssut. “Mun in oahppan maidege, ja de galgen vel leat skuvllas njeallje diimmu eanet go earát. Mun heiten.” 13-jahkásaš nieida For noen elever føles samisk-undervisninga som en straff. De må være lengere på skolen enn andre, de må forlate andre fag, og de må jobbe mer med lekser hjemme. “Jeg lærte jo ingenting, og så skulle jeg enda være på skolen fire timer mer enn de andre. Jeg sluttet.” (Jente 13 år) Torkel Rasmussen: Johkamohkis

56 OahpahallanmoktaMotivasjon Muhtimat dadjet ahte váhnemiin ja mánáin váilu mokta oahppat sámegiela. Dain ii leat motivašuvdna Muhto: Sii leat ieža válljen oahppat sámegiela ja: Buot informántamánát háliidit máhttit sámegiela. Ja váhnemat dorjot sin. Noen sier at foreldrene og ungene mangler motivasjon for å lære samisk. Men: De har selv valg samisk som fag og: Alle informantene mine er positive. barn vil lære samisk, og foreldrene støtter dem Torkel Rasmussen: Johkamohkis

57 14 jahkásaš nieidaJente 14 Heaitán sámegiela oahpahusas, muhto háliida oahppat Lea han somá gullat go sii (eará Deanu nuorat) sámástit. Mun háliidan oahppat eambbo go gulan earáid sámásteamen Šattatgo goassige oahppat sámástit: Gal mun jáhkán dan. Áhčči lea dál oahpahallagoahtán sámegiela ja hásttuha mu oahppat olu eambbo sámegiela. Ja áddjá han máhttá sámegiela ja muhtin čeazit. Sluttet med samisk, men vil lære det. det er artig å høre når de (andre ungdommer i Tana) snakker samisk. Jeg får lyst til å lære mer når jeg hører andre snakke samisk. Kommer du noen ganger til å lære og snakke samisk? Ja, jeg tror det. Pappa har begynt å lære seg samisk nu og han prøver å få meg til å lære mye mer samisk. Og bestefar kan jo samisk og noen onkler. Torkel Rasmussen: Johkamohkis

58 Manne heitetHvorfor slutter de Sii heitet dannego eai leat oahppan giela. Eai ge dannego eai háliit máhttit Galbma árvvoštallan. Jos joatkkán, de oaččun fuones árvosáni loahpaduo đ aštussii. Dat váikkuha joatkkaskuvlla beassama. Dat váikkuha mu vejolašvuo đ aid eallimis. De slutter fordi de ikke har lært samisk. Ikke fordi de ikke vil kunne samisk. Iskald beregning. Hvis jeg fortsetter får jeg en dårlig karakter på vitnemålet. Det har innvirkning ved inntak til videregående skole. Det påvirker mulighetene mine i livet. Torkel Rasmussen: Johkamohkis

59 VáldočuolbmaHovedproblem Ii leat leamaš oktavuohta oahpahusa ulbmila ja oahpahusa diibmomeari gaskkas. Ii šatta doaibmi guovttegielagin sámegiela nubbingiela oahpahusas. Ii leat obba vejolaš. Leat menddo uhccán oahpahus. Menddo uhccán input. Det har ikke vært sammenheng mellom målet for undervisninga og det timetallet som brukes. Man blir ikke funksjonelt tospråklig av samisk som andrespråk. Det er ikke mulig. Det er altfor lite undervisning og altfor lite input. Torkel Rasmussen: Johkamohkis

60 Láivves guovttegielat oahpahusmállet En svak tospråklig undervisningsmodell Mu dutkanguovllus geavahit skuvllaid láivves guovttegielat oahpahus- málle riikkagielat mánáid sámegiela oahpahusa! – Riikkagiella geavahuvvo oahpahusgiellan ja sámegiella oahpahuvvo fágan. Servodaga ulbmil lea muhtin muddui gielalaš riggodat ja boa đ us lea ráddjejuvvon guovttegielatvuohta. Colin Baker 2001: 194 I mitt forskningsområde bruker skolene en svak tospråklighetsmodell for undervisningen i samisk for majoritetsspråklige barn Norsk/finsk er undervisningsspråk og samisk et fag. Samfunnets mål er en viss grad av språklig mangfold. Resultatet er en begrenset tospråklighet. Colin Baker 2001: 194 Torkel Rasmussen: Johkamohkis

61 ČoavddusLøsningen Skuvlamáilmmi o đđ asit organiseret Sámis Galggašedje leat golbma vejolašvuo đ a: – Sámegiella 1.giellan ja buot oahpahus sámegillii – Sámegiella 2. giellan giellalávgunluohkás – Sámegiela 3. giellan riikkagielat luohkáin En omorganisere skoleverden i Sápmi De bør være tre alternativ: – Samisk som førstespråk med all undervisning på S – Samisk som 2. språk i språkbadsklasser – Samisk som 3. språk i norskspråklige klasser Torkel Rasmussen: Johkamohkis

62 3. giela oahpahus 3. språksunderv. Fágas ferte ulbmil mii heive diibmomearrái Čielga gáibádusat skuvllaide mo sii organiserejit dán oahpahusa Heivehuvvon oahpponeavvut Oahpahus oahpaheaddjiide mo sámegiela oahpahit amasgiellan. En målsetning for faget som er tilpasset timetallet Klare krav til skolene om hvordan de skal organisere undervisninga Tilpassede læremidler Undervisning for lærere i hvordan man underviser samisk som fremmedspråk Torkel Rasmussen: Johkamohkis

63 Loahppaboa đ us - Konklusjon Sámegielat mánáid oahpahussii lea gávdnan buori málle Deanus, muhto ii Ohcejogas Dáro- ja suomagielat mánáide sámegiela oahpahussii ii leat gávdnan dohkálaš málle – Lea riikkaviidosaš váttisvuohta Mánáidgárddiin lea maid potensiála doaibmat buorebut daid mánáid oahpahallanšilljun Dárbu politihkalaš mearrádusaide stáhta- ja gielddadásis. Sámedikkis berre leat aktiiva rolla God løsning for undervisningen for de samiskspråklige ungene i Tana, men ikke i Utsjoki Ikke akseptabel løsning for norsk- og finskspråklige barns samisk undervisning Barnehagene har potensiale til å fungere bedre som språkinnlæringsarena Behov for politiske beslutninger på stats- og kommunalt nivå. Sametingene bør ha en aktiv rolle Torkel Rasmussen: Johkamohkis

64 Láivves guovttegielat hállan- ja čállinoahpahusmállet Majoritehtagielat mánáid sámegiela oahpahusa oahpahusmálle dutkanguovllus – Majoritehtagiella geavahuvvo oahpahusgiellan ja vehádatgiella oahpahuvvo fágan. Servodaga ulbmil lea muhtin muddui gielalaš riggodat ja boa đ us lea ráddjejuvvon guovttegielatvuohta. Colin Baker 2001: 194 Torkel Rasmussen: Johkamohkis

65 Láivves guovttegielalaš hupman- ja čállinoahpahusmállet Prográmmamálle Mánná- kategoriija Luohkkálanja giella Servodaga oahpahusulbmil Gielalaš bohtosa ulbmil GIELLAHÁVKADAN Gielalaš minoritehta MajoritehtagiellaAssimilerenOvttagielalašvuohta GIELLAHÁVKADAN Gielalaš minoritehta Majoritehtagiella mii oahpahuvvo veaháš 2. giellan AssimilerenOvttagielalašvuohta ČUOLDIN Gielalaš minoritehta Minoritehtagiella (ii leat vejolaš válljet) Apartheid Ovttagielalašvuohta GASKABODDASAŠ MODEALLA Gielalaš minoritehta Minoritehtagiella álggos, ja maŋŋil majoritehtagiella Assimileren Buoremuddui ovttagielalašvuohta DÁBÁLAŠ MAJORITEHTA- OAHPAHUS JA VIERROGIELLA Gielalaš majoritehta Majoritehtagiella, muhto minoritehtagiella fágan Muhtun muddui gielalaš riggodat Ráddjejuvvon guovttegielalašvuohta SIRRENGielalaš minoritehta Minoritehtagiella (ii leat vejolaš válljet eret) Stuorát friddjavuohta/ Iešstivrejupmi Ráddjejuvvon guovttegielalašvuohta Torkel Rasmussen: Johkamohkis

66 Beaktilis guovttegielat hupman- ja čállinoahpahusmállet Prográmmamálle Mánná- kategoriija Luohkkálanja giella Servodaga oahpahusulbmil Gielalaš bohtosa ulbmil GIELLALÁVGUN Gielalaš Majoritehta Guokte giela ja deaddu lea nubbigielas Pluralisma ja gielalaš riggodat Guovttegielalašvuohta hupmamis ja čállimis BISUHANMODEALLA Gielalaš Minoritehta Guokte giela ja deaddu lea vuosttaš gielas Bisuheapmi, pluralisma ja gielalaš riggodat Guovttegielalašvuohta hupmamis ja čállimis GUOVTTEGUVLLOT MODEALLA Gielalaš minoritehta ja majoritehta seahkálaga Sihke majoritehta- giella ja minoritehtagiella. Bisuheapmi, pluralisma ja gielalaš riggodat Guovttegielalašvuohta hupmamis ja čállimis GUOVTTEGIELALAŠ MAJORITEHTA- MODELLA Gielalaš majoritehta Guokte majoritehtagiela Bisuheapmi, pluralisma ja gielalaš riggodat Guovttegielalašvuohta hupmamis ja čállimis Torkel Rasmussen: Johkamohkis

67 Mii geavahuvvo dutkanguovllus? Hva brukes i forskningsområdet? Bisuhanmodealla guovtti hámis – Ovttagielat skuvllas – Guovttegielat skuvllas Dábálaš majoritehta- oahpahus ja vierrogiella Gaskaboddasaš modealla Bevaringsmodell i to former – Enspråklige skoler – Tospråklige skoler Vanlig majoritets- undervisning og samisk som fremmedspråk Overgangsmodell Torkel Rasmussen: Johkamohkis

68 Mii doaibmá ja mii ii? Hva fungerer og hva fungerer ikke + Bisuhanmodealla ovttagielat skuvllas (+) Bisuhanmodealla guovttegielat skuvllas Sámegiella vierisgiellan Bevaringsmodell på enspråklige skoler Bevaringsmodell på tospråklige skoler Samisk som fremmedspråk Torkel Rasmussen: Johkamohkis

69 Ii gávdnon/Ikke tilstede Giellabeassi uhcit mánáide ii gávdnon dutkanguovllus Giellalávgunluohkát eai gávdno Beaktilis oahpahusmállet eai geavahuvvo mánáide geat eai máhte sámegiela Språkreir for små barn fantes ikke i forskningsområdet Språkbadsklasser finnes ikke Ikke sterke modeller for ikke-samiskspråklige barn Torkel Rasmussen: Johkamohkis

70 Eará álgoálbmogiin? Giellabeassi O đđ a Selánddas Oahpahit ollesolbmuide Guovdageainnus ja Anáris Oahpahusa sisdoallu Iešstivren oahpahusáššiin? Språkreir fra New Zealand Opplæring for voksne er god i Kautokeino og Inari Undervisningens innhold Selvstyre i undervisningsspørsmål Torkel Rasmussen: Johkamohkis

71 Gažaldagat Leago máŋggabealát etnihkalaš identitehtta dábálaš din guovllus? Maid jáhkkibehtet ahte mánát/nuorat vástidit etnisitehta gažaldagaide? Torkel Rasmussen: Johkamohkis

72 Máŋggabealát identitehtta Torkel Rasmussen: Johkamohkis

73 Sámi identitehtta Torkel Rasmussen: Johkamohkis

74 Loahppaboa đ us 80 % lea máŋggabealát etnihkalaš identitehtta Sámi identehtta gávdno njealját buolvvas giellamolsuma maŋŋá. Sámi identitehtta geahnuhuvvo giellamolssuma maŋŋá 80 prosent av informantene har en multietnisk identitet Samisk identitet finnes i den fjerde generasjon etter språkskiftet Samisk identitet blir svekket av språkskiftet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

75 Nuorat, media ja gielat Musihkkateavsttat Elektrovnnalaš spealut TV-prográmmat Filmmat Rádio prográmmat Interneahttasiiddut Giehtatelefovnna teakstadie đ ut Torkel Rasmussen: Johkamohkis

76 Language choice on internet Torkel Rasmussen: Johkamohkis

77 Conclusion According to Fishman North Sámi has entered the big league Accourding to Unesco it is robust or active But media is a critical factor to the ethno- linguistic vitality of Sámi languages because it takes space from the minority language Torkel Rasmussen: Johkamohkis

78 O đđ a giellašillju Although no existing domains of the endangered language may be lost, the use of the dominant language in the new domain has mesmeriz- ing power, as with television. UNESCO Ad Hoc Expert Group on Endangered Languages 2003: 11 Máilmmi kulturorganisašuvdna UNESCO áitojuvvon gielaid áššedovdiidjoavku ges váruha ahte interneahtta ja o đđ a mediat oktan áibmomediaiguin dušše lasihit fámolaš gielaid fámu ja geavaheami, dannego vehádatgielaid geavaheapmi dušše geahppána ja vuoittahallá. (2003: 11) Torkel Rasmussen: Johkamohkis


Laste ned ppt "Logaldallan 16.06. 2014 Johkamohkis 1 Torkel Rasmussen: Johkamohkis 16.06. 2014."

Liknende presentasjoner


Annonser fra Google